SKIBET - AABÆK EFTERSKOLE

Aabæk Efterskole, der ligger lidt udenfor Aabenraa, henvender sig primært til børn med indlæringsvanskeligheder, og/eller sociale udfordringer.

På skolen gør man bl.a. meget ud af at få eleverne til at dyrke motion, da det at bevæge og bruge sin krop ikke kun styrke elevernes sundhed, men i høj grad også deres indlæringsevner såvel som deres selvværd. Det kan dog være svært også at få taget hånd om gode motionsvaner, når livets udfordringer er mange.

Aabæk Efterskole har længe ønsket at udvikle elevernes muligheder for at tage rutiner med idræt og motion med sig i det liv, de lever, når efterskole-opholdet er slut. Derfor bad de ZENI arkitekter at designe de optimale rammer for at anspore eleverne til at dyrke mere motion – og få flere sunde vaner.

Resultatet er blevet en markant udvidelse af den eksisterende idrætshal, hvor et indbydende miljø giver mulighed for at dyrke fitness og modtage teoretisk idrætsundervisning, men som også giver mulighed for at eleverne bare kan mødes og slappe af sammen.

Hvor bygningen er højest, er indrettet et helt særligt rum, hvor eleverne, når de har behov for det, kan trække sig tilbage fra fællesskabet, kigge ud over det smukke, blødt kuperede landskab gennem et stort vinduesparti fra gulv til loft, og finde indre ro.
Projektet er realiseret efter en gavmild donation fra den A.P. Møllerske Støttefond.

BORGERNES FAVORIT, Aabenraa Kommunes Arkitekturpris 2018


TYPE: UNDERVISNINGSBYGGERI

STATUS: OPFØRT 2018

STØRRELSE: CA. 450M2

KUNDE: AABÆK EFTERSKOLE

SAMARBEJDSPARTNERE: DRIAS

LOKATION: AABENRAA