Kedelhallen

Kedelhallen, hvor ZENI arkitekter har sin tegnestue, er indrettet som et stort, højloftet og åbent arbejdsmiljø.

Det har været nødvendigt at efterisolere de gamle, fuldmurede ydervægge. Udenpå den indvendige isolering er væggene derpå beklædt med krydsfinérplader, der giver varme og stoflighed til rummet. For at opnå en god akustik, er den primære del af pladerne perforeret med runde huller, så lyden kan absorberes af den bagvedliggende isolering

Historien om stedets gamle funktion, som kedelhal for det lokale fjernvarmeselskab, er bevaret i form af karakteristiske røde rør, der bryder med den ellers moderne indretning.

De gamle stålrammevinduer med enkeltlagsglas er erstattet af nye, mere energirigtige vinduer. De gamle vinduer er i stedet brugt som rumdelere, og som skillevæg ind til det ene mødelokale.

Nomineret til Renoverprisen 2020


TYPE: TRANSFORMATION

STATUS: OPFØRT 2018

STØRRELSE: 300 m2

KUNDE: ZENI ARKITEKTER A/S

SAMARBEJDSPARTNERE:

LOKATION: AABENRAA