Udsigtsvilla ved Aabenraa

For en privat bygherre har ZENI hjulpet med at renovere en 55 år gammel villa, med en fantastisk udsigt ud over Aabenraa Fjord.
Villaen, der er tegnet af den lokale arkitekt, Arne Poulsen, havde haft samme ejer siden 1971, og fremstod stort set som originalt, da bygherren købte den. De ønskede at renovere huset i respekt for den originale stil, og tog derfor fat i ZENI arkitekter, som har rådgivet dem gennem hele forløbet, og hjulpet med at træffe de rigtige valg henad vejen, så husets originale ånd er bevaret, uden at der er gået på kompromis med moderne bekvemmeligheder.

Det gode samarbejde, med både bygherre de dygtige håndværkere fra Torps Eftf. ApS, blev efterfølgende belønnet med Bygningsforbedringsprisen 2024, af Aabenraa Kommune, med følgende begrundelsen:
”Bygherren er gået til opgaven med en ildhu og respekt for alle de oprindelige kvaliteter i villaen, og selvom der er kommet nyt tag på, nye vinduespartier og sat nyt køkken og badeværelser i, er det alt sammen gjort med stor omhu. Man har gennem projektet haft en særlig indstilling til istandsættelsen, og gjort sig umage for at finde de rigtige løsninger og materialer som understøtter stilen. Bygherren har på forbilledligvis sat sig ind i og forstået bygningens særlige kvaliteter, og brugt dem som omdrejningspunkt i at skabe et moderne hjem. Man har genbrugt hvor det var muligt: Istandsat de gamle gulve, bevaret den oprindelige spindeltrappe, nedløbskæder, lofter, skydedøre mm. og man har farvesat med oprindelige farver for at understøtte husets fortælling. De klassiske 60’er- og 70’er-detaljer, som i mange år er noget man har forsøgt at gemme væk, er i stedet blevet fremhævet og værnet om, og man har derved formået at skabe et helstøbt hjem, fyldt med stoflighed og sjæl”.

Du kan læse mere om bygherre og projektet i en fin artikel i JydskeVestkysten HER (kræver abonnement)


TYPE: PRIVAT BOLIG

STATUS: UDFØRT 2024

STØRRELSE: 232 M2

KUNDE: PRIVAT

SAMARBEJDSPARTNERE: TORPS EFTF. APS

LOKATION: AABENRAA