Indvielse af Kirkens Korshærs nye værested i Esbjerg

D. 2. marts, i bragende solskin, blev det nye værested for Kirkens Korshær i Esbjerg indviet.

I forhold til dagligdagen i et værested, var der en del flere habitter og fine kjoler, end sædvanlig til stede, da der blev holdt flere, rosende taler og den symbolsk lilla snor blev klippet over af Jesper Nygård, Administrerende direktør for Realdania, Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær og Mads Lebech, direktør for A.P. Møller Fonden.
Byggeriet er blevet til via generøse bidrag fra netop Realdania og Den A.P. Møllerske Støttefond samt en anonym donor.

D. 3. marts, sker den rigtige indvielse, når brugerne flytter ind i det nye værested, og om et halvt års tid, når de har fundet sig til rette, vil VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd foretage en analyse af de afledte effekter af de nye, tilpassede rammer - det er et læringsredskab vi ser meget frem til.

Du kan læse mere om Fremtidens Værested her på hjemmesiden, og du kan se indslag fra TVSyd her (12 min. og 53 sek. inde i udsendelsen).

Forrige
Forrige

DET BLÅ GYMNASIUM I TØNDER FÅR NY MULTIHAL

Næste
Næste

Lisbeth går på pension