Projekt: Ny HTX-skole
Type: Undervisningsbyggeri
Størrelse: ca. 2.000 m2
Kunde: EUC Lillebælt
Samarbejdspartnere: Chr. Johannsen A/S, VITA Ingeniører
Lokation: Fredericia
   

 

EUC LILLEBÆLT, HTX

Den nye bygning, der skal rumme EUC Lillebælts HTX-uddannelse, bliver en moderne og inspirerende tilføjelse til de eksisterende bygninger på matriklen i Fredericia.

Udadtil viser bygningen sin tilknytning til den resterende del af EUC, ved at facaderne, som på de eksisterende bygninger, udføres i gule tegl, men varierende vinduesåbninger, med skrå alu-indramninger, samt felter med mønstermurværk, giver facaderne en oplevelsesrig variation, og bygningen sin egen identitet.

Indenfor er undervisningslokalerne, på begge etager, organiseret omkring et stort, åbent fællesområde. I stueetagen udgøres den centrale del af fællesområde af et organisk formet, nedsænket areal, med sceneområde og siddetrapper rundt langs hele kanten. Et stort hul i dækket forbinder de to etager, samt lader lyset, fra det store, runde ovenlys, trænge hele vejen ned gennem bygningen. Et stærkt fokus på akustik, samt en udbredt brug af trælister på vægge og værn, giver skolen et behageligt indeklima, med en varm og imødekommende atmosfære.